Tagsten typer: Teglsten, betontagsten, vingetegl, falstagsten og flade sten – priser og valg

Tagsten findes i to materialer – teglsten af brændt ler og betontagsten af cement og sand – og i fire hovedformer: vingetegl, falstagsten, flade tagsten og munke/nonner, som hver fås med naturrød, blådæmpet, engoberet eller glaseret overflade. Her får du alle tagsten typer sammenlignet på pris pr. m², levetid, vægt, antal sten pr. m² og mindste taghældning, så du kan vælge den sten, der passer til huset, tagkonstruktionen og budgettet.

Tagsten typer: Oversigt og priser 2026

Vægt, sten pr. m² og mindste taghældning er typiske værdier; de nøjagtige tal står i producentens oplægningsvejledning og afhænger af format, lægteafstand og undertag. Priserne dækker nedtagning af gammelt tag, undertag, lægter, sten, rygning og inddækninger; se hele regnestykket i nyt tag pris og de enkelte sten i teglsten pris, betontagsten pris, vingetegl pris og solcelletagsten pris.

Materialet: teglsten eller betontagsten

Teglsten

Teglsten er ler, der formes og brændes ved ca. 1.000 grader. Farven ligger i selve leret – rødt, gult eller blådæmpet ved brænding uden ilt – og falmer derfor ikke, og stenen holder 60–100 år; på mange danske huse ligger de oprindelige tegl fra 1920'erne stadig. Et færdigt tegltag er 25–40 % dyrere end et betontag og mere følsomt for frostsprængninger, hvis stenen er af dårlig kvalitet eller ligger på et tag uden ordentlig ventilation. Se, hvad et helt tegltag koster i tegltag pris.

Betontagsten

Betontagsten – også kaldet cementtagsten – støbes af cement, sand og pigment og får en farvet overflade, som med tiden slides, så stenen bliver lysere og gror til med mos og alger. Stenen vejer omtrent det samme pr. m² som tegl, holder 30–50 år og er den billigste tagsten på markedet; Monier tagsten er det mest solgte mærke i Danmark. Betontagsten passer til nyere huse og til renoveringer, hvor prisen vejer tungest, og de fås i samme profiler som tegl. En algebehandling hvert 5.–10. år holder taget pænt.

Hvad er ikke tagsten?

Naturskifer og eternitskifer lægges som plader, ikke sten, og har egne priser og regler – se skifertag pris og eternittag pris. Det samme gælder tagpap, ståltag og stråtag; alle tagmaterialer er samlet i oversigten over tagtyper.

Formen: vingetegl, falstagsten, flade sten og munke/nonner

• Vingetegl: den klassiske danske tagsten med let S-formet profil, som ligger med et enkelt fals i siden og overlapper i højden. Den er lettest at tilpasse på gamle, skæve tage. Fordi falsen ikke er helt tæt, skal stenene lægges på undertag, hvor de kræver mindst 20 graders hældning, eller understryges, hvor kravet er mindst 40 grader – se understrygning af tag.
• Falstagsten: har false både i siden og i toppen, så stenene låser sammen og lægges tættere med færre sten pr. m². Romerfalstagsten har en høj, rund bue, dobbelt-S en blødere profil, og hollandsk fals en flad flade med opkant. Falstagsten tåler vind bedre end vingetegl og kan lægges ned til 20 grader på undertag eller 35 grader, hvis de understryges.
• Flade tagsten: bæverhaler er små, flade, afrundede sten, som lægges i dobbelt dækning – deraf over 30 sten og ca. 60 kg eller mere pr. m² – og giver det fine, skællede udtryk på ældre villaer og kirker. Moderne plane falstagsten giver et fladt, stramt tag med ca. 10–12 sten pr. m² og bruges på nybyggeri og funkishuse.
• Munke og nonner: halvrunde sten, der lægges skiftevis med hulningen op og ned, som på middelalderkirker og herregårde. De er tunge, dyre og kræver håndværkere med erfaring – vælges i dag kun på fredede og bevaringsværdige bygninger.
• Betonprofiler: betontagsten fås som dobbelt-S (den udbredte bølgede sten), som flade sten til moderne huse og som lette 'vingetegl-lignende' profiler, alle med 9–11 sten pr. m².

Overfladen: naturrød, blådæmpet, engoberet eller glaseret

Naturrøde tegl er ubehandlede og får en patina med tiden. Blådæmpede tegl er brændt uden ilt, så leret bliver grå-sort helt igennem – ikke en overfladefarve. Engoberede tegl har fået et tyndt lag lerslæmning i en anden farve før brændingen, og ædelengobering er engobe tilsat glasmel, som giver en svag glans og lukker overfladen, så mos og alger har sværere ved at få fat. Glaserede tegl har en egentlig glasoverflade i sort, rød, grøn eller blå med højglans; de er de dyreste, holder sig rene og kan være så blanke, at lokalplanen forbyder dem. Betontagsten leveres med en akryl- eller cementbaseret overfladebehandling, der er sat på efter støbningen og derfor slides af.

Sådan vælger du den rigtige tagsten

1. Tjek taghældningen: under 20 grader udelukker de fleste tagsten uden tæt undertag, og under 15 grader vælges et andet materiale.
2. Tjek tagkonstruktionen: 40–55 kg pr. m² kræver en spærkonstruktion, der er beregnet til tagsten; skifter du fra eternit eller stål til tegl, skal en tømrer eller ingeniør vurdere spærene – se tagkonstruktion typer.
3. Tjek lokalplan og bevaringsstatus: mange lokalplaner foreskriver røde vingetegl eller forbyder glaserede og reflekterende sten, og bevaringsværdige huse skal ofte have samme stentype som oprindeligt.
4. Vælg materiale efter budget og horisont: beton er billigst her og nu, tegl holder dobbelt så længe og bevarer farven.
5. Vælg undertaget sammen med stenen: et tæt undertag åbner for lavere hældning og lettere sten – se undertag pris.

Står du over for hele taget, så læg tagstenen ind i den samlede tagrenovering, hvor undertag, lægter, isolering og eventuelle ovenlys laves i samme omgang, og stilladset betales én gang.

Kilder

Priser, vægte, mindstehældninger og antal sten pr. m² er samlet i september 2026 fra danske tegl- og betontagstensproducenters datablade og oplægningsvejledninger samt tagdækkeres offentliggjorte priser; de er vejledende inklusive moms, og producentens anvisning gælder altid for det konkrete produkt.